Debat og politik

Mørkhøj Bygade

Debatindlæg af Lise Tønner og Lene Svendborg, Lokallisten Gladsaxe

Lokallisten Gladsaxe ønsker at bygningerne bevares.

Dels falder de rigtig fint ind i områdets øvrige bygninger der mestendels består af privatboliger og dels repræsenterer de noget historie. Men også ud fra et bæredygtighedsaspekt bør de blive stående. Vi er overbeviste om, at de kan blive indrettet til fantastiske og unikke boliger. Derfor stillede Lokallisten følgende ændringsforslag:

  1. Forvaltningen undersøger muligheden for at stille krav i kommende lokalplan om, at Fødevarestyrelsens gamle bygninger (de røde kontorbygninger) ikke rives ned, men i stedet renoveres, gerne med svanemærkede materialer – og fx anvendes til almene boliger og gerne bofællesskaber for flere generationer.
  2. Der arbejdes – uanset scenarie – videre med en maksimal byggehøjde på 4 etager ud mod Gladsaxe Møllevej og inde i området med maks 2 eller 3 etager for at sikre tilstrækkelig variation.

Desværre stemte kun Ø for forslag 1, hvorimod forslag 2 fik opbakning fra Ø og V.

Begge forslag blev nedstemt af øvrige partier, hvilket ærgrer os virkelig meget.

Borgmesteren taler konstant om bæredygtighed. Men når det gælder vores ældre bygninger, vælger Socialdemokratiet stort set altid nedrivning. Dette selvom det er almindelig kendt, at renovering stort set altid er mere bæredygtigt end nedrivning.

Kommentarer