Ny affaldssortering i ejendomme med fælles affaldsløsninger
Alle borgere skal fremover sortere i flere affaldsfraktioner.
Nu kommer turen også til beboere i etageejendomme og andre ejendomme med fælles affaldsløsninger.
Mad- og drikkekartoner skal fremover også genanvendes. De skal derfor sorteres i beholderen sammen med plastaffald. Det gælder mælkekartoner og kartoner fra flåede tomater. Mad- og drikkekartonerne og plasten bliver derefter skilt ad på et sorteringsanlæg.
Til foråret 2022 leverer Gladsaxe Kommune nye klistermærker til beholdere til plastaffald og restaffald i ejendomme med fælles affaldsløsninger. Vi venter til foråret, da klistermærkerne har sværere ved at klæbe på beholderne i fugtigt og koldt vejr. Vi vil informere om ændringerne via andre kanaler indtil da.
De nye ændringer betyder også, at beholdere i ejendomme med fælles affaldsløsninger kan få ny tømmedag. I uge 43 2021 vil I få tømt som normalt, men fra mandag 1. november 2021 træder den nye tømmekalender i kraft. Derfor kan I fra uge 43, når I har haft sidste tømning, se i Renoweb på gladsaxe.dk/mitaffald hvornår beholderne bliver tømt fremadrettet.
Kommentarer