Debat og politik

Man vælger pris fremfor klima ved Femern-forbindelsen. Det er helt sort

Af Stinus Lindgreen, Radikale

Medlem af Folketinget, Københavns Omegns Storkreds

Klima er for alvor kommet på den politiske dagsordenen. Det er jo ikke ligefrem en nyhed, at der skal handling og ikke bare ord til, hvis man tager klimaet alvorligt. Ved valget i 2019 var klima da også en afgørende dagsorden, og den daværende S-regering oprettede Udvalget for Grøn Omstilling, der skulle sikre koordination på tværs af ministerier, så klima og miljø blev tænkt ind alle steder.

Fantastisk idé! Klimaminister Dan Jørgensen var da også begejstret og tog sig til hovedet over, at det ikke var sket tidligere. For eksempel havde den forrige borgerlige regering lavet en stor infrastrukturplan uden at indtænke miljø- og klimaeffekter. Det ville aldrig ske på hans vagt, sagde ministeren. Det er da også helt sort at forestille sig, da netop transport og anlæg er nogle af de helt store klimasyndere.

Alligevel blev der af den selvsamme regering få år efter vedtaget en ny stor infrastrukturplan, hvor man endnu en gang ikke indtænkte klimabelastningen. Helt sort!

Den slags får konsekvenser, når der bruges milliarder på store anlægsprojekter, der strækker sig over adskillige år. Her skal klimabelastningen tænkes ind fra start.

Et godt eksempel på, hvad det kan betyde, når beslutninger baseres på forældede tal eller uden klima for øje, er Femern-forbindelsen. Udover gevinsterne ved bedre mobilitet mellem landene, så skulle projektet være en grøn forbindelse, fordi ændringerne i trafikken medfører store besparelser i CO2-udledningerne. Ja, allerede efter ti år skulle forbindelsen blive klimaneutral.

Men en rapport fra Kraka viser, at de meget optimistiske tal for, hvornår forbindelsen bliver klimaneutral, ikke holder. Ja, der kan gå helt op mod 181 år, før der kommer en klimagevinst, hvilket skal ses i forhold til, at Femern-forbindelsens levetid er sat til 120 år.

Hovedsynderen er selve anlægget og de mange ton stål og beton, der naturligvis skal bruges for at bygge en 18 kilometer lang tunnel. Det estimeres at løbe op i omkring to millioner ton CO2. Faktisk står produktionen af stål og beton for to tredjedele af byggeriets samlede udledning.

Og det kan faktisk lade sig gøre at bygge langt grønnere. Andre lande som eksempelvis Norge kan fra næste år producere beton med markant mindre CO2-aftryk, og også stålprodukter kan laves langt mindre belastende. Men kravene til Femern-forbindelsen er, at stålproduktionen må udlede over et ton CO2 for hvert ton stål. Det er langt mere, end man allerede i dag udleder ved stålproduktionen i Europa, men det gør det muligt at købe stålet billigere i andre lande, der ikke tager hensyn til klimaet. Der er grønne alternativer. De er bare blevet valgt fra.

Man vælger altså bevidst altid pris fremfor klima. Det hører en anden tid til, og vi er nødt til at kræve, at klimahensyn indgår som et vægtigt parameter i indkøbene.

Ved at udskyde projektet lidt og i stedet benytte grønne materialer, kan vi halvere klimabelastningen fra det anvendte stål og beton i anlægget. Det er værd at vente på. Ja, vi kan ikke være andet bekendt. For Dan Jørgensen havde jo ret i 2019, selvom hverken S- eller SVM-regeringen har handlet på det: Hver gang der fremlægges politik, skal man tage hensyn til det grønne.

Alt andet vil være helt sort.

Kommentarer