Samfund

Nye tiltag for at nedbringe smitten

Smittetallene i hovedstadsområdet er stigende, og det gælder desværre også her i Gladsaxe, hvor vi er kommet over en incidens på 400 pr. 100.000. Derfor anbefaler sundhedsmyndighederne at der indføres en række coronatiltag rettet mod ældreplejen og børne- og ungeområdet.

Tiltagene på børne og ungeområdet indføres også på privatskoler. Alle forældre får direkte besked via egen skole/dagtilbud, så snart tiltagene er planlagt. Men generelt gælder det at:

·   Dagtilbud tilrettelægges, så børnene så vidt muligt holder sig indenfor egen stue eller tilsvarende gruppedeling, når de er indendørs.

·  At aflevering og afhentning af børn i Dagtilbud foregår udendørs, hvis muligt.

·  Skole og SFO tilrettelægges så børnene så vidt muligt er i faste grupper/egne stamklasser

·  Større sociale arrangementer i skolerne på tværs af klasser aflyses.

·  Skoleelever på 9 år og derover, som ikke tidligere har været smittet med corona inden for de sidste 6 måneder eller er vaccineret, opfordres til to ugentlige test. Der tilbydes test på skolerne, og fra på mandag 22. november opskaleres testkapaciten så alle folkeskoler kan tilbyde de to ugentlige test.

·    På ældreområdet gælder det, at der er skærpet opmærksomhed på hygiejne og afstand, ydermere vil hjemmeplejen fremover benytte mundbind/visir ved kontakt med borgere, når man er indenfor en meters afstand i mere end 15 minutter.

Desuden opfordres alle borgere til at være ekstra opmærksomme på rådene om afstand, god håndhygiejne og at blive hjemme og blive testet ved symptomer, der kan være coronavirus. Se testmulighederne i Gladsaxe og omegn på gladsaxe.dk/coronatest

Kommentarer